Nours Musikcafé // december

21 dec

Dato

21.12.2018, 20:00 til 22:00
Forsalg: 50 kr. // 70 kr. i døren
MobilePay: 33048
Guitaristen Nour Amora inviterer musikalske legekammerater med sig på scenen

Nours musikcafé er en tilbagevendende koncertrække, der igennem musik skaber et kulturmøde mellem den danske og arabiske kultur. Der er garanti for god stemning og spontan mavedans til Nours musikcafé.

Hver måned inviterer Nour nye og gamle musikalske legekammerater med op på scenen. Line up denne aften annonceres snarest.​

Billetter koster 50 kr. i forsalg via MobilePay: 33048
De kan også købes i døren til 70 kr.

Tag en ven gratis med, hvis du er medlem af foreningen Nours Musikcafés Venner. Find os på Facebook og meld dig ind. Det koster kun 200,- for et år. Vi planlægger særlige arrangementer for medlemmer! Du kan overføre pengene til Nours Musikcafés Venner på MobilePay 33048. Anfør ”Medlemskab”.

Om Nour
Nour Amora er syrisk guitarist og kom til Danmark i 2014. Nour var en etableret musiker i Syrien - bosat i Damaskus - og havde bl.a. fast engagement på landsdækkende TV, rejste meget og spillede med andre berømte musikere fra både mellemøstlige og vestlige del af verden. Nour har siden sin ankomst til Danmark genoptaget sin musik, nu også i samarbejde med danske musikere bl.a. i grupperne Souls of Syria med Bo Riemer og gruppen Simon Ask, Nour Amora og Sara Stein. 

Nour er både en fremragende guitarist og formidler. Han formår at skabe en stemning af begejstring og glæde hos sine gæster, hvad enten de er unge eller ældre, danske eller af anden etnisk herkomst. Det skyldes ikke kun hans musikalitet. Nours personlige karisma, dybe udtryk og indlevelse i musikken, der også omfatter egne værker, evnen til at få inddrage tilhørere i musikken, gør ham til noget helt særligt.