Nours Musikcafé

  • Fotograf: Ole V. Wagner
21 dec

Dato

21.12.2017, 20:00 til 22:00
50 kr. i forsalg // 70 kr. i døren
Den dygtige syriske guitarisk Nour Amora afslutter sæsonen med et musikalsk festfyrværkeri.

Nour afslutter året med stil. Den sidste musikcafé inden jul bliver et festfyrværkeri, en mangfoldighed af musik. Som altid inviterer Nour en række musikgæster med sig på scenen, men der vil denne aften også være improviserede jamsessions med musikere blandt publikum.

Foruden den næsten faste stab med Mohammed Diab på Sax og Hani Alkhouri på Kajon, begge fra Syrien, vil du til årets sidste musikcafé kunne opleve:

Sofie Skovbo Gottlieb, sang (Danmark) og Aydin Adem på violin og sang (Tyrkiet), Bekir Yükcü (Tyrkiet) på klarinet, Veton Nasufoski på Keyboard og Omar Mofleh på darbuka (syrisk tromme).

Billetter koster 50 kr. i forsalg via MobilePay: 33048
Mærk overførslen: Nour 21.12
De kan også købes i døren til 70 kr.

Tag en ven gratis med, hvis du er medlem af foreningen Nours Musikcafés Venner. Meld dig ind via Facebook-linket. 

Om Nour
Nour Amora er syrisk guitarist og kom til Danmark i 2014. Nour var en etableret musiker i Syrien - bosat i Damaskus - og havde bl.a. fast engagement på landsdækkende TV, rejste meget og spillede med andre berømte musikere fra både mellemøstlige og vestlige del af verden. Nour har siden sin ankomst til Danmark genoptaget sin musik, nu også i samarbejde med danske musikere bl.a. i grupperne Souls of Syria med Bo Riemer og gruppen Simon Ask, Nour Amora og Sara Stein. 

Nour er både en fremragende guitarist og formidler. Han formår at skabe en stemning af begejstring og glæde hos sine gæster, hvad enten de er unge eller ældre, danske eller af anden etnisk herkomst. Det skyldes ikke kun hans musikalitet. Nours personlige karisma, dybe udtryk og indlevelse i musikken, der også omfatter egne værker, evnen til at få inddrage tilhørere i musikken, gør ham til noget helt særligt.