Nours Musikcafé

19 okt

Dato

19.10.2017, 20:00
50 kr. i forsalg // 70 kr. i døren
De musikalske legekammerater denne aften er Keerthana Kunal og Mohamed Diab

Den syriske guitarist Nour Amora har inviteret sangerinden Keerthana Kunal fra Sri Lanka og den syriske saxofonist Mohamed Diab til at optræde til denne aftens musikcafé i VerdensKulturCentret.

Om Nour

Nour Amora er syrisk guitarist og kom til Danmark i 2014. Nour var en etableret musiker i Syrien - bosat i Damaskus - og havde bl.a. fast engagement på landsdækkende TV, rejste meget og spillede med andre berømte musikere fra både mellemøstlige og vestlige del af verden. Nour har siden sin ankomst til Danmark genoptaget sin musik, nu også i samarbejde med danske musikere bl.a. i grupperne Souls of Syria med Bo Riemer og gruppen Simon Ask, Nour Amora og Sara Stein. 

Nour er både en fremragende guitarist og formidler. Han formår at skabe en stemning af begejstring og glæde hos sine gæster, hvad enten de er unge eller ældre, danske eller af anden etnisk herkomst. Det skyldes ikke kun hans musikalitet. Nours personlige karisma, dybe udtryk og indlevelse i musikken, der også omfatter egne værker, evnen til at få inddrage tilhørere i musikken, gør ham til noget helt særligt.

De resterende tre koncerter i Nours Musikcafé finder sted 30.11 og 21.12.