Kvinder i forskning

26 apr

Dato

26.04.2018, 19:00
Gratis
Foredrag i forbindelse med Forskningens Døgn

I forbindelse med Forskningens Døgn får vi besøg af Bente Rosenbeck som er dr. phil emeritae ved Københavns Universitet - University of Copenhagen. Hun vil fortælle om kvindernes rolle i det der historisk set har været et mandsdomineret område: Forskningsverdenen.

Det er helt gratis at høre foredraget, og ingen tilmelding er nødvendig.

Baggrund:
I 2015 var det 100 år siden, at kvinder fik stemmeret, og det er godt 130 år siden, at Nielsine Nielsen blev den første kvindelige læge i Danmark. En student, som ikke havde skæg og ikke kunne drikke sig fuld, var næsten en umulig tanke i 1800-tallet.
Kvinder havde ikke fri adgang til en studentereksamen før 1905 men måtte læse privat, og de kvindelige akademikere blev betragtet som undtagelseskvinder. Vænnede man sig i datiden til, at nogle ville studere, forestillede de færreste sig, at de skulle forske. Selv om Nielsine Nielsen ønskede det, lykkedes det ikke for hende at blive forsker. Kvinder fik heller ikke adgang til offentlige erhverv før 1921. 

Hvordan gik det efterfølgende de kvindelige akademikere, hvem var de, og hvordan klarede de sig i de kommende årtier? I dag udgør kvinder flertallet af de studerende overalt i den vestlige verden, men i toppen af uddannelsessystemet har kvinderne stadig trange kår.