Dinner & Docs: Aleppo's Fall

16 maj

Dato

16.05.2018, 18:00 til 22:00
150 kr.
Hvad skete der egentlig med det arabiske forår? Norsk-syriske Nizam Najar rejser til Aleppo for at finde et svar

Dinner & Docs er et koncept der forener kulinariske madoplevelser med udfordrende film og et intimt møde med filmskaberen. Hvert arrangement består af en filmscreening efterfulgt af en uformel debat og snak mellem gæsterne og filmens instruktør over en lækker middag.

Denne aften viser vi dokumentaren Aleppo's Fall og vi får besøg af producer Henrik Underbjerg

 

Om filmen

Hvad skete der egentlig med det Arabiske forår? Norsk-syriske Nizam Najar rejser til Aleppo for åt få svar. Han følger oprørsgruppen Free Syrian Army i sin kamp mod det syriske regime og det som til sidst leder frem til oprørets sammenbrud. Aleppos Fall giver et unikt indblik i oprørets desperate kamp mod et undertrykkende regime i skyggen af et geopolitisk magtspil som ender fatalt. Dette er historien om hvordan det Arabiske forår gik fra håb til fortvivlelse, fra forår til høst. Nizam Najar har løbet en kæmpe risiko for at kunne fortælle os denne historie, hvilket flere stærke scener i filmen vidner om. Som syrer opvokset i Aleppo giver han os et sjældent indblik i oprørernes indre tanker og stridigheder. Med sit blik og sine refleksioner gør Nizam dette til en stærk dokumentarfilm om en af vor tids værste konflikter.

Om instruktøren

Nizam (1980) er opvokset i Syrien, Libyen og Sudan. I 2002 flyttede han til Norge og er nu etableret filminstruktør i Oslo. Han har en grad fra instruktørlinjen på Lillehammer Universitet og har sit speciale som dokumentarfilminstruktør fra Volda Universitet. Nizams første film "Diary from the Revolution" fra 2010 blev nomineret til Gullruten for bedste TV-Dokumentar.

Prisen er inklussiv film, debat og middag serveret af Send Flere Krydderier.