Brunch med pionererne

28 apr

Dato

28.04.2018, 11:00
Gratis med tilmelding
OBS: UDSOLGT
Debat om ligestilling med stærke kvindelige politikere med minoritetsbaggrund

I år er det 100 år siden at kvinder første gang kunne stille op til folketingsvalg. Det markerer vi med en brunch hvor du kan møde vor tids pionerer: de første politisk aktive kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

Hvad kan vi lære af pionererne – de første politiske aktive kvinder? På brunchmødet får kvindelige frontløbere med etnisk minoritetsbaggrund ordet for at fortælle om de barrierer de har mødt og for at inspirere andre til at gå videre.

Du kan opleve:

  • Yildiz Akdogan
  • Özlem Cekic
  • Uzma Ahmed
  • Jean Petersen
  • Ayfer Baykal
  • Fatma Øktem

Opdatering: Christina Krzyrosiak Hansen skulle også have deltaget, men måtte desværre melde afbud.

Brunchen serveres af den socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier, hvor der arbejder kvinder fra hele verden, som står for den kulinariske del af VerdensKulturCentret.

Målgruppen for arrangementet er alle, der interesserer sig for demokrati og mangfoldighed i køn og kultur. Vi vil netværke og hjælpe hinanden videre: inspirere etniske minoritets kvinder til at være aktive i dansk politik. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på kontakt@verdenskvinder.dk med angivelse af din fødselsdag og navn senest d. 26. april. Der er begrænset plads, så det er først-til-mølle princippet. 

Debatten er arrangeret i samarbejde med Indvandrerkvindeforeningerne ”Verdens kvinder i Danmark” og ”Tingbjergs Eves Univers” samt FIU-ligestilling