Nørrebronx Tegneseriedage 2017

18 feb

Dato

18.02.2017, 12:00 til 19.02.2017, 18:00
Gratis
Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer igen til gratis tegneserieweekend på Nørrebro!

Nørrebronx Tegneseriedage er en mini-messe og et tegneserie-marked som løber af stablen d. 18. og 19. februar (weekenden før Copenhagen Comics!) i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 på Nørrebro i København. 

Messen slår dørene op kl. 12.00 og varer frem til kl. 18.00 begge dage. Der er gratis entré – og adgang for alle!

Der vil være sælgere af forskellig art; både amatør-/undergrunds-serieskabere som sælger deres egne tegneserier og zines, samt samlere/loppemarkedssælgere som sælger brugte tegneserier. Tilstedeværende serieskabere vil helt givet være positive overfor at give en autograf/signatur til alle der måtte være interesseret! Vi regner også med at afholde en tegne-workshop hvor forskellige tegnere vil give gode tips til grafiske nybegyndere. Det endelige program er under udarbejdelse.

Der er plads til omkring 22 stande, og hvis du vil sælge dine ting på messen så koster et bord 100 kr. Du reserverer hos Tue Sørensen (sorensonian@gmail.com). Der er stadig pladser til overs, men de ryger sikkert hurtigt, så… hold dig ikke tilbage! Tiden flyver! :-)

Vi vil også meget gerne bringe et par foredrag om tegneserier, men har ikke fundet nogle passende foredragsholdere endnu. Har du lyst? Kender du nogen der kunne være spændende? Let us know, let us know, let it snow!

VerdensKulturCentrets café vil være åben, og sælge drikkevarer, sandwiches og en varm ret til aften.