Er journalister røde lejesvende?

  • Foto: SDU – Hung Tien Vu
27 apr

Dato

27.04.2017, 19:00
Gratis
Professor Erik Albæk undersøger myten om at danske journalister er venstresnoede

Forestillingen om, at danske journalister personligt stemmer til venstre for midten, og at deres journalistik derfor nødvendigvis også må være venstreorienteret, er urgammel.

Allerede i 1960'erne blev DR's journalister beskyldt for at være 'røde lejesvende', og beskydningen er siden dukket op i den offentlige debat med jævne mellemrum. Imidlertid er der intet forskningsmæssigt belæg for beskyldningen. Det har ikke været muligt videnskabenligt at påvise, at journalisters personlige, politiske holdninger har afgørende betydning for indholdet af deres journalistik.

Erik Albæk er professor ved Institut for statskundskab på Syddansk universitet. Hans foredrag er baseret på en omfattende undersøgelse af dækningen af fem valgkampe på DR og TV2. Undersøgelsen viser, at valgdækningen på DR og TV2 er forbavsende ens, og at det ikke er muligt at påvise en partipolitisk skævvridning til fordel for den ene eller anden blok i dansk politik.

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn.