Den grønne cykel

22 sep

Dato

22.09.2017, 10:00
Gratis børnefilm: 10-årige Wadjda vil køre om kap med nabodrengen på cykel. Men i Saudi Arabien må piger ikke cykle...

Power of Women Festival præsenterer filmen Wadjda, som er instrueret af Sausi Arabiens første kvindelige instruktør. Det er historien om 10-årige Wadjda, der vil køre om kap med nabodrengen på cykel. Men i Saudi Arabien må piger ikke cykle, så hendes mor er ikke meget for det. Derfor bliver Wadjda nødt til selv at tjene pengene til den grønne cykel, hun drømmer om. Det gør hun ved i hemmelighed at sælge armbånd i skolegården, og da hendes rektor opdager hende, finder hun en anden måde at tjene penge på: Hun deltager i en konkurrence på sin pigeskole om at recitere koranen.

Wadjda fik premiere til Venedig Film Festival i 2012. Som den første kvindelige instruktør i Saudi Arabien måtte Haifaa Al-Mansour tage hensyn til lovene i landet. Det betød blandt andet, at hun under optagelserne måtte blive i en bil for at omgås loven om kvinder og mænd i det offentlige rum.

Anbefalet alder er 8 år. Filmen er på arabisk med danske undertekster.